Bag om orkestret
Dirigent: Erik Jakobsson + 3 lærere: Shannon Hawes (violin) - Anne Lind (trompet og direktion) - Susanne Olschansky (fagot) er fast tilknyttet orkestret og er til stede på den faste øveaften torsdag kl 18.30-21.
Albertslund Symfoniorkester har plads til nye medlemmer - optagelse baseret på personlig henvendelse i Albertslund Musikskole / symf.teamet
Albertslund Symfoniorkester er et ungdomssymfoniorkester med stor spilleerfaring for nogle og mindre erfaring for andre. Orkestret havde sin debut i forbindelse med Nytårskoncerten 2000. I dag er niveauet relevant for de dygtigste musikskoleelever og spillere i MKG- og konservatorieniveau.
Orkestrets mål er at være et fuldt besat symfoniorkester, vi er tæt på, men der er stadig ledige pladser.
Hvis du synes det lyder som noget for dig og har du opnået et rimeligt niveau på dit instrument, er du velkommen til at kontakte Albertslund Musikskole. Der er medspillende instruktører i alle prover (både gruppe- og tuttiprøver) og koncerter.
Lyder det bare godt? Så Kontakt os! Ring Albertslund Musikskole tlf. 43 68 33 50 for yderligere information eller send en mail på musikskolen@albertslund.dk
Du kan også besøge os til en prøve en torsdag aften i kantinen på musikskolen, Løvens Kvarter 17, tæt ved Albertslund station.
Albertslund Symfoniorkester har i dag ca. 50 medlemmer - de fleste fra Albertslund - men orkestret er åbent for nye medlemmer, også hvis du bor uden for Albertslund.
Hør Lotte Heise fortælle om Tryllefløjten med Albertslund Symfoniorkester