Strygeinstrumenter

Violin, Bratsch, Kontrabas, Cello


 - Albertslund Kommune

Instrumentbeskrivelse

Violinen, som vi kender den i dag, er et melodiinstrument, der blev opfundet i Italien omkring 1550. Den moderne violin udvikledes fra strygeinstrumenter fra Mellemøsten, hvor handelsruter ofte gik til. 

Violinenlyd er varm og smuk og bruges i næsten alle kulturer og genrer. Violinen er et gruppeinstrument, og derfor tilbyder vi fællesaktiviteter fra dag ét - herunder sammenspil og hørelære. 

Vi er 3 violinlærere, der har arbejdet sammen på Albertslund Musikskole i næsten 30 år. Sammen med vores kollegaer i strygerteamet, har vi skabt en strygerskole som er i evig udvikling. 

Musikskolen har cirka 70 elever der har valgt violinen som undervisningstilbud.

SUZUKI -metoden er kernen i vores undervisning, hvor vi for tiden udvikler SMILLL - SUZUKI-metoden i Leg Læring og Livet 

Vil du høre og se mere om violinen, kan du trykke på linket HER

Forventninger til elev og forældre

Før du starter din individuelle undervisning, inviteres din familie til at komme og se strygerskolen og i øvrigt deltage i et introforløb. 

Erfaringen siger, at man ikke lærer at spille violin uden at øve sig imellem den ugentlige undervisning og samarbejdet med forældrene er en kerneydelse. Vi gør vores yderste for at tilbyde den nødvendige støtte til øvning i hjemmet.  

Typisk skal du deltage i undervisning to gange om ugen på musikskolen. 

Alder

Holdet for små: Violin, sang og bevægelse fra 4 år 

Individuel undervisning: fra 5-6 år og op

Instrument

Du kan leje en violin på musikskolen i alle størrelser, indtil du er klar til at købe dit eget instrument omkring 13-14 års alderen.  
Beslutter du dig for, at købe din egen violin, vejleder vi dig selvfølgelig meget gerne i købet. 

 

Tilmelding

Instrumentbeskrivelse

Bratschen er violinens nærmeste storesøster. Den klinger mørkere og varmere, men spilles ellers på samme måde. Bratschen elsker sammenspil med andre, men kan sagtens også være solist.

Forventninger til elev og forældre

Da man kan starte meget tidligt på bratsch, er det helt naturligt at forældrene tager del i timerne og øvningen hjemme. Vi har et tæt samarbejde med de andre instrumenter i strygerfamilien og vi ses alle sammen hver torsdag til sammenspil og leg i ”Strygerskolen”.

Alder

4-6 år og op

Leje af instrument

Det er muligt at leje en bratsch på Musikskolen.

 

Tilmelding

Beskrivelse af instrumentet

Kontrabassen bruges i både klassisk og jazz musik og er det strygerinstrument der klinger dybest. Den lægger bunden i et orkester – strygeorkester, symfoniorkester eller jazz orkester, men man kan også sagtens spille melodier på den. Vi spiller med bue og vi spiller også med fingrene (Pizzicato). Der er rigtig mange der spiller på kontrabas nu og det er fordi det er sjovt. Du får også nogle gode venner igennem det at spille på et strygeinstrument. 

Du får solo og sammenspils undervisning på kontrabas. Kontrabassen er velkommen alle steder med dens dejlig dybe og bløde klang. 

Du kan høre en kontrabas HER

Forventninger til elev og forældre

Når du starter på kontrabas så skal du have kontrabassen med hver gang men det skal vi nok finde ud af. Forældre er med når barnet er under 10 år og er med til undervisningen. Det plejer at være et fint samarbejde mellem elev, forældre og lærer.  

Alder

Du kan gå til kontrabas fra du er 5 år og opefter. 

Leje af instrument

En kontrabas findes i mange forskellige størrelser. Det er vigtigt, at instrumentet passer i størrelse til dig. 

Der er mulighed for at leje en kontrabas i Musikskolen i den størrelse du skal have. Det er vigtigt at kontrabassen er i den størrelse, der passer bedst til dig og vi har alle størrelser til leje.  

 

Tilmelding

Beskrivelse af instrument

Celloen tilhører strygeinstrument-familien og er  den næstdybeste af dem. Den har en dejlig blød klang og er også af den grund et instrument som er indbydende at høre på selvom man ikke har spillet så lang tid. Celloen er et dejligt soloinstrument og der er mange for ikke at sige næsten alle store komponister som har skrevet solostykker for cello. I orkester- og kammermusiksammenhæng er celloen et uundværligt instrument.

Jeg underviser efter Colourstrings-metoden som er en børnevenlig metode, hvor der læres noder fra starten. Dette betyder, at børn meget tidligt kan spille med andre strygere i sammenspil/orkestersammenhæng. Colourstrings er navnet på en undervisningsmetode som blev udviklet af de ungarske/finske brødre Géza Szilvay violin og Csaba Szilvaycello. Den er baseret på Kodálys pædagogiske filosofi. Ved hjælp af farver, rytmer, billeder og sange bliver det indre øre og nodelæsning udviklet samtidigt. I min begynderundervisning bruger jeg mine to Cello Preludio og Cello ABC bøger som indeholder danske velkendte børnesange. De bliver suppleret af Csaba Szilvays bøger og senere stykker fra det klassiske cellorepertoir. Du kan læse mere om metoden HER

Forventninger til elev og forældre

Celloundervisning er inddelt i to vigtige dele: individuel undervisning på cello og hørelære/sammenspil eller orkesterspil alt afhængig af hvor lang tid du har spillet. Øvning derhjemme er absolut nødvendigt for at sikre udvikling på instrumentet– på den måde bliver det sjovt at spille.

Her har vi virkelig brug for hjælp fra forældre: til hjælp med transport for de yngste elever og især hjælp til øvning. Det er kun de færreste børn kommer i tanken om øvning midt i en god leg- det er her mor eller far skal minde dig om at øve på din cello.

Alder

Børn kan starte ved 6-års alder. Er du som forældre i tvivl om noget er du velkommen til at kontakte mig.

Leje af instrument

På musikskolen kan du leje en cello i den passende størrelse.

 

Tilmelding