Musikværksted på din skole for 1. og 2. årgang
Som noget nyt opretter vi nu hold på din skole! Her kan du spille, synge og lege musikken ind sammen med andre elever fra din skole.

Med dette musikværksted kommer vi ud på byens fire folkeskoler og laver hold for 1. og 2. årgang - lige efter skoletid. Du kommer til at spille på forskellige instrumenter, og lærer samtidig at indgå i et musikalsk fællesskab. På holdene arbejder vi målrettet med rytme, melodi, form og klang. Undervisningen er en god forberedelse for de børn, der senere ønsker at gå på et af vores mange hold på musikskolen eller ønsker at spille et soloinstrument på vores basispakke.
Der vil være forskellige undervisere på de fire skoler - men vi vil forsøge at undervise ud fra de samme grundprincipper og samtidig have noget fælles repertoire på tværs af holdene, så I kan optræde sammen. Det kunne f.eks. vær en julekoncert på tværs af alle musikværksteder, hvor I har indøvet et eller flere numre på tværs af holdene - og der for vil kunne få en stor oplevelse ud af at optræde i en større gruppe.