Gå til hovedindhold

Børnekoncerten 2027

Her finder du praktisk info samt materiale til forberedelse på skolerne.

Børnekoncerten 2027 "Sørøver Snuble og skatten"

Indhold

     

    Så er vi i fuld gang med at forberede dette års børnekoncert: Sørøver Snuble og skatten. Vi spiller 2 koncerter i MusikTeatret fredag den 23. april 2027:

    • Kl. 9:15 - 10:00 for Herstedlund og Herstedvester
    • Kl. 10:45 - 11:30 for Egelund, Herstedøster, Lilleskolen og Brøndager


    Børnekoncerten er en kæmpe musikfest for indskolingen – både for børn og lærere. At opleve sangglæde og engagement fra de 75 elever på scenen og 2 x 500 børn i salen er for vildt! Det er så absolut det store arbejde værd, der ligger bag koncerten. Ofte er det også ved denne koncert mange børn finder ud af, at de vil spille et instrument, og dermed også et vigtig led i deres kulturelle dannelse.

    Vi har en række sjove, involverende sange og lege - vi gerne vil dele med jer! De bliver lagt ud omkring januar 2027 - og vi sørger for at I får besked herom ude på skolerne.

    Se meget mere info herunder - under opbygning!

    • Dørene til salen åbnes 20 min. før forestillingen begynder.
    • I skal tage jeres overtøj med ind i salen.
    • Der står forældrehjælpere klar til at guide jer på plads.
    • Forestillingen varer ca. 45 min.

    Vi glæder os til at se jer alle!